Et godt liv med apopleksi? Det KAN lade sig gøre!

Da Birthe K. Vinner Nielsen som 37 årig blev ramt af en hjerneblødning startede en lang og hård kamp for at genvinde tale og førlighed. Men i dag – 25 år senere – har hun fået et aktivt liv med foredrag, foreningsarbejde og bogudgivelser. For det KAN lade sig gøre at komme tilbage efter apopleksi.

Af Birthe K. Vinner Nielsen

”Tag dig sammen, Birthe. Kom nu, rejs dig op.”
Jeg lå bare stille og kiggede på ham. Jeg følte mig helt død, og selvom jeg prøvede, kunne jeg ikke svare ham. Det var fysisk umuligt. Jeg var vågen og kunne både se og høre ham, men jeg kunne ikke få et ord ud over mine læber. I 15 lange minutter lå jeg på gulvet inde i klassen og var helt tavs. Så hørte jeg lyden af ambulancesirener. Det var mandag den 17. april 1989. Som et lyn fra en klar himmel ændrede mit liv sig fra at være aktiv skolelærer til, hvad man dengang ville kalde en grøntsag.

Jeg blev i en alder af 37 år hårdt ramt både fysisk og mentalt. Jeg blev lam i den ene side af kroppen, kunne ikke gå, tale, læse, skrive, spise og i det hele taget ikke klare almindelige daglige fornødenheder.

De første år var særdeles vanskelige, især da der dengang ikke var den store viden og behandlingsmuligheder for sygdommen, og der blev ikke givet mig de store forhåbninger om et aktivt og værdigt liv.

Heldigvis er jeg fra naturens side udstyret med en stor portion stædighed og et positivt livssyn, og heldigvis var min mand Max en rigtig fighter, der gjorde alt for, at jeg skulle komme mig bedst muligt – både fysisk og mentalt.

Det er mit store ønske at dele mine erfaringer til andre apopleksiramte og deres pårørende og forhåbentlig give dem mod og livslyst. Det er derfor, jeg er aktiv i flere handicaporganisationer, holder masser af foredrag og udgiver bøger og pjecer. Senest har jeg i samarbejde med journaliststuderende Anders Lund Olsen udgivet bogen ”Birthe K – sådan kan det gå”. En bog, hvor i jeg fortæller min historie om at blive ramt af apopleksi og min kamp tilbage til et godt og aktivt liv. For det KAN lade sig gøre at leve et godt liv, selvom man har været ramt af en hjerneblødning. 

Apopleksi og seksualitet

En af de ting, jeg hurtigt begyndte at tænke på var, hvad min apopleksi ville betyde for min seksualitet. Min krop fungerede praktisk talt ikke i højre side, så var jeg overhovedet i stand til at have sex igen? Eller var hjerneblødningen slutningen på mit sexliv? Og hvis det var, hvad ville det så betyde for mig? Jeg begyndte at tænke på, hvor meget mit sexliv betød. Det var svært at finde svar på. Men jeg er sikker på, at et godt sexliv er med til at give selvtillid. Følelsen af at være attraktiv bliver forstærket, når man har sex. Hjerneblødningen var lig med uvished.

Det lykkedes for min mand og mig at få sexlivet til at fungere igen, fordi vi lagde tid og kræfter i det. Og da Hjernesagen i 1998 udgav hæftet Apopleksi og Sex, var jeg en del af den idégruppe, der bestemte indholdet. Jeg har i mange år brugt erfaringerne fra mit eget liv til at holde foredrag om netop sex og apopleksi, for jeg oplever, at det er en stor bekymring for mange – både apopleksiramte og pårørende.

Det hele værd

Alle mine udfordringer med hård træning og op- og nedture har været det hele værd og i dag kan jeg helt ærligt sige, at jeg har et godt og aktivt liv. Jeg har for længst lært at gå og cykle på en almindelig cykel, har fået talens brug igen og kan læse og skrive. Min lyst og evne til at gøre min indflydelse gældende er også intakt – nu i flere handicaporganisationer og i det lokale miljø. Jeg er en flittig foredragsholder, og har udgivet flere bøger og pjecer, har min egen hjemmeside og ikke mindst et rigt socialt liv og drømme for fremtiden.

Sidst opdateret 09. maj 2017