13 rigtige

Videnscentrets jobkonsulenter arbejder udfra nogle enkle grundregler, som er inspireret af den måde, handicapidrætten fungerer på. Vi bliver tit spurgt, hvilke metoder vi arbejder efter, og derfor har vi lavet en lille huskeliste, eller tipskupon om man vil.

Det er selvfølgelig ikke altid, vi får 13 rigtige, men vi oplever, at metoden giver gevinst så tilpas mange gange, at vi tør anbefale den til andre!

1) Det vigtigste er, at den jobsøgende har lyst til at arbejde

Hvis lysten er til stede, er det næsten altid muligt at finde et job. Men lyst kan være en flygtig størrelse. Derfor bør jobsøgnings-processen tilrettelægges sådan, at den i sig selv opleves som en sejr, eller en række af små sejre. Det er med til at holde humøret oppe, både hos jobsøgeren og jobkonsulenten! - Ventetid, formynderi og tvang er lystens værste fjender.

2) Alle er gode til et eller andet

Det er ikke altid, folk selv er klar over, hvordan det, de er gode til, kan bruges på arbejdsmarkedet. Derfor er samtalen central. Personlige egenskaber, livserfaringer og fritidsinteresser skal inddrages. Ofte har vore kunder mere power på disse områder end faglige kvalifikationer og tidligere arbejdserfaringer.

3) Mennesket kommer før arbejdspladsen

Job på særlige vilkår skal formes konkret efter den jobsøgendes ønsker og muligheder - så er der gode chancer for, at arbejdsgiveren også bliver tilfreds. Går man derimod ud med en færdig jobbeskrivelse og leder efter en skåne- eller fleksjobber, der passer, er der stor risiko for, at jobbet ikke bliver besat, og det er der ingen, der har glæde af.

4) Man kan ikke se på mennesker, hvad de kan. De må have chancen for at vise det i praksis

Mange personer med handicap og kroniske sygdomme er godt og grundigt trætte af undersøgelser, ventetider og arbejdsprøvning i kunstige miljøer. Derfor går vi direkte efter målet: Et rigtigt arbejde. Finder vi ikke den rigtige arbejdsplads første gang, må vi prøve igen - og igen.

5) Jobkonsulentens opgave er at repræsentere den jobsøgende

Forholdet mellem jobsøger og jobkonsulent bygger på tillid og klare aftaler. Der er ikke noget, man ikke skal kunne sige til hinanden, hvis jobkonsulenten skal kunne repræsentere den jobsøgende på en ordentlig måde. Åbenhed og klare signaler giver de bedste resultater. Konsulenten er som regel den, der tager den første kontakt til virksomhederne - og dermed får de fleste afslag. Men den jobsøgende kan selv bidrage ved at lokalisere relevante virksomheder, se på fysisk tilgængelighed mm.

6) Kommunen og fagbevægelsen skal tages i ed

Jobkonsulenten tager tidligt i forløbet kontakt med jobsøgerens kommune for at få en foreløbig godkendelse af skåne- eller fleksjob eller anden handicapkompenserende foranstaltning. Ligeledes skal fagforeningen inddrages. Dermed forebygger man, at en grydeklar jobmulighed går i vasken, hvis kommunen er langsom i optrækket, eller fagforeningen har indvendinger.

7) Jobjagten begynder så hurtigt som muligt

Tiden er en vigtig faktor, hvis gejsten skal bevares. Det vigtigt, at jobsøgeren hele tiden får tilbagemeldinger fra jobkonsulenten om, hvordan det går.

8) Det er jobsøgeren, der skal ha’ job - ikke konsulenten

Når der er aftalt jobsamtale på en arbejdsplads, er det jobsøgeren, der skal på banen. Konsulenten deltager i en tilbagetrukket rolle, besvarer  spørgsmål om støtteordninger, noterer indgåede aftaler, og snakker efterfølgende forløbet igennem med jobsøgeren.

9) Konsulenten er tovholder - hele vejen

Når alle har “sovet” på samtalen, melder de tilbage til jobkonsulenten, om de ønsker at gå videre.

Hvis ja, aftales evt. en kort praktikperiode. Ender det med en ansættelse, kontakter jobkonsulenten igen kommunen, så papirarbejdet kan komme i orden.

Hvis nej, snakkes forløbet igennem med de involverede, inden jobjagten genoptages.

Det er vigtigt, at konsulenten holder fast i tovet og om nødvendigt rykker sagsbehandlere og myndigheder for svar, så alle forhold omkring jobbet, tilskudsordninger osv. kommer hurtigt på plads.

10) Opfølgning er vigtig

Under praktikken og i de første måneder af ansættelsen følger konsulenten hyppigt op via telefon og besøg på arbejdspladsen. Men også senere skal arbejdsgiver og arbejdstager til enhver tid kunne få råd og hjælp.

Opfølgningen er vigtig, fordi selv små problemer kan vælte læsset - især hvis den ansatte har begrænset arbejdserfaring, eller arbejdsgiveren er uvant med at beskæftige ansatte på særlige vilkår.

11) Kom godt ud af døren

Hvis en praktikperiode ikke resulterer i et varigt job, eller den ansatte stopper på grund af problemer på jobbet, tager jobkonsulenten initiativ til, at parterne mødes til en afsluttende samtale, hvor forløbet kan “landes” på en ordentlig måde. Det er vigtigt, at parterne lærer af forløbet.

12) Job på særlige vilkår er en dynamisk sag

Ligesom alle andre lønmodtagere kan ansatte på særlige vilkår få lyst til eller behov for at skifte job, og der kan både være brug for at geare op og geare ned.

Arbejdsmarkedets rummelighed skal ikke kun måles på dets evne til at tage folk ind og fastholde dem, men også på dets vilje til at skabe karrieremuligheder for ansatte på særlige vilkår.

Når erfaringen vokser, øges potentialet. Nogle "avancerer" fra skånejob til fleksjob eller ordinær ansættelse. For andre går det den modsatte vej, fordi helbredet svigter. Man kan starte som fleksjobber og ende som direktør - og omvendt!

13) Arbejdsmarkedet er ikke lykken for alle

Det skal være OK at vælge arbejdsmarkedet fra, hvis man på grund af handicap, nedslidning eller kronisk sygdom føler, at arbejdet sluger så meget af ens energi og resurser, at det forringer livskvaliteten i stedet for at forbedre den.

Målet for det rummelige arbejdsmarked må ikke være at suge de sidste kræfter ud af mennesker, som har det svært i forvejen.

Det er muligt at at sætte sig andre mål i livet: Familie og hjem, kunst og kultur, syning og håndarbejde, politik og filosofi,  frivilligt socialt arbejde, sport... Arbejde er ikke alt!

Sidst opdateret 07. december 2016