Mad giver mening

– som aktivering, som uddannelse og som beskæftigelse for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet

 I snart 20 har Handicapidrættens Videnscenter arbejdet med at støtte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Mennesker med handicap, kronisk sygdom, psykiske diagnoser, adfærdsvanskeligheder, sociale problemer, misbrug osv. Mennesker, som har haft brug for hjælp for at komme videre i livet, men som meget ofte har løbet hovedet mod muren i de systemer, der ellers er sat i verden for at hjælpe dem.
Som Videnscenter er det vores opgave at indsamle og formidle viden om, hvordan man bedst muligt støtter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det har vi i høj grad gjort ved at opdyrker netværk og opsøge og samle de mange gode mennesker, der i Danmark arbejder for at hjælpe andre mennesker i gang med arbejde eller uddannelse. Og dem er der heldigvis rigtig mange af. Typisk er det ildsjæle, der gør en ekstraordinær indsats og som ofte investerer mange ressourcer – både økonomiske og faglige – i deres arbejdshverdag.

På det seneste har vi stødt på flere aktører, der med stor succes arbejdede med mad som omdrejningspunkt for deres beskæftigelsesindsats. Det inspirerede os til at samle en række af disse aktører i en bog - Når aktivering bliver spiselig, som netop er udkommet. For vi har kunnet se, at det at arbejde med mad – enten i en kantine, en café, en restaurant e.l. – kan noget særligt i forhold til at give mennesker på kanten af samfundet nogle kompetencer og successer, der kan bidrage til et rigere liv.
Mad flytter mennesker. Og mad samler mennesker. Alle mennesker har et forhold til mad, og dermed ligger der i mad nogle kvaliteter, som er vigtige i forhold til at få oplevelsen af ”at lykkes” og at komme til at føle sig som en del af et fællesskab. Når mennesker føler sig værdsat og får reelle udfordringer, de kan magte, vokser de med opgaven og får lyst til flere udfordringer.

Stort set alle aktører, der fortæller om deres arbejde i bogen, peger på to væsentlige aspekter for at rykke på de ansattes livssituation: Konkrete arbejdsopgaver, der giver mening og følelsen af, at det ikke er ligegyldigt, om man møder op eller ej. At arbejde med mad opfylder i høj grad disse aspekter. Det giver rigtig god mening at skrælle gulerødder, når man ved, at der sidder sultne mennesker i kantinen eller caféen og venter på servering. Og hvis ikke jeg er der til at skrælle de gulerødder, bliver de ikke skrællet, og så bliver der problemer i hele restauranten.

God lovgivning – dårlig administration

Som Videnscenter, der gennem årene har hjulpet hundreder af mennesker i gang med job eller uddannelse har vi desværre også kunnet se, at det system, der burde være lavet for at støtte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet meget ofte gør det helt modsatte.

Man skulle tro, at meningen med, at man som ”borger” i Danmark kan henvende sig på sit lokale jobcenter, hvis man har svært ved at finde et arbejde eller starte en uddannelse, er at der så vil være kompetent fagpersonale til at hjælpe én videre. Et andet menneske, der lytter til, hvad man kunne tænke sig, hører på, hvilke barrierer, man måske har, og derpå – i tråd med lovgivningen – sætter ind med den nødvendige hjælp, så man kan komme videre med sit liv.
Men sådan forholder virkeligheden sig desværre ikke altid. Vi oplever meget ofte, at det system, der er sat i verden for at hjælpe mennesker, der har brug for det, ender med at blive endnu en barriere på vejen videre – med uoverskuelige konsekvenser for den enkelte. 
Sagsbehandlere, der er umulige at få i tale, og som bliver skiftet ud hver anden måned. Arbejdsafklaringer i det uendelige. Manglende føling med den enkeltes behov og begrænsninger. Nedladende forhørslignende samtaler, kontrol frem for tillid, osv. Osv. Lovgivning på området er i princippet god – men den forvaltes ind i mellem, så det, der skulle være en hjælp bliver en straf for den enkelte. Det viser sig, at etikken hos den enkelte jobcentermedarbejder kan blive afgørende for, om det ender med at blive det gode eller det dårlige resultat for det enkelte menneske på den anden side af bordet. Det kan vi ikke være bekendt.

Men heldigvis ser man, når man som vi gør, bevæger os rundt i alle afkroge af landet, rigtig mange gode initiativer og indsatser, som vi kan se virker. Som vi kan se gør en forskel for nogle mennesker, der af forskellige årsager har brug for støtte til at få et bedre liv.

 

Sidst opdateret 09. maj 2017