Podcast

”Job på trods” er en podcast-serie om det rummelige arbejdsmarked og de mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. I programmerne bliver du klogere på det rummelige arbejdsmarked gennem formidling af viden, forskning og debatter, og du møder de mennesker, det hele handler om. Du bliver klogere på udfordringerne med at skabe plads til mennesker med fysiske såvel som psykiske handicap på arbejdsmarkedet - men også på, hvordan vi sammen kan løse de udfordringer.

Podcasten er optaget og redigeret af Ida Sass og støttet af Velliv Foreningen, Soldaterlegatet og TeamArbejdsliv. Tak til Podcastskolen hos Forlaget Gladiator, og til alle deltagere for deres engagement i projektet.

Lyt med her eller find podcasten der, hvor du normalt lytter til podcasts.

Afsnit 1: Lønarbejde og selvforsørgelse

Podcasten undersøger og drøfter udfordringer omkring lønarbejde og selvforsørgelse for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.


 

Afsnit 2: Med PTSD på job

Podcasten undersøger vejen til arbejdsmarkedet for veteraner med PTSD. Hvorfor er det svært, og hvad skal der til?