Kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat (deltid)

Vores kommunikationsmedarbejder går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar.

Handicapidrættens Videnscenter er en selvejende institution, som udvikler, samler og formidler viden om aktivt liv, idræt og job for mennesker med nedsat funktionsevne. Vi rådgiver fagfolk og borgere og deltager i udviklingsprojekter inden for bl.a. rehabilitering, inklusion, beskæftigelse og fritid.

Centret har 10 ansatte og er placeret i Handicaporganisationernes Hus lige ved Høje Taastrup station, hvor vi sidder sammen med en lang række organisationer på handicapområdet. Centret er landsdækkende, så der kan være rejseaktivitet i forbindelse med møder, konferencer mm.

Vi tilbyder:

· Et stærkt fagligt miljø, der leverer resultater med udgangspunkt i et anerkendende og optimistisk syn på menneskers udviklingsmuligheder.

Vi søger en medarbejder, som:

· Er nysgerrig, kvalitetsbevidst, har en relevant uddannelse og skriver godt.

· Har erfaring med redigering af hjemmeside, sociale medier og udformning af artikler og andre skriftlige formater.

Arbejdstiden vil ligge på 20-30 timer om ugen efter aftale. Ved 25 timer vil lønnen ligge på 27.600 kroner plus 15 % i pension.

Tiltrædelse efter aftale. Vikariatet løber minimum frem til 1. marts 2019.

Ansøgninger sendes til: post@handivid.dk. Yderligere oplysninger: Centerleder Kristian Jensen, tlf. 2146 9891.

Ansøgningsfrist: 17. maj.

Sidst opdateret 03. maj 2018